Populære indlæg

Sauntehus Slotshotel - idyl ved Hornbæk Sauntehus Slotshotel ligger tæt på Hornbæk i det skønne Nordsjælland. Vi checkede ind en torsdag i vintersæsonen og havde stort set hele hotellet for os selv. Vores værelse var rigtigt smukt og...

Læs mere...

Cafe Bizzaro Cafe Bizzaro ligger på indre Amager og en hyggelige mindre cafe, der både serverer brunch, frokost og aftensmad. Der er flere rum i cafeen så man kan nemt finde et hjørne hvor man kan sidde lidt for...

Læs mere...

Luna´s diner, fantastisk brunch

Posted by Tina | Posted in Brunch, Cafeer, Søndagsmad | Posted on 29-08-2011

Tags:, , , ,

0

Da jeg havde hørt fra nogle veninder om en hyggelig lille café på Christianshavn, tænkte jeg, at der måtte jeg da invitere min mand hen. Så i søndags gik turen til Luna´s diner på Sankt Annæ gade 5 på Christianshavn. Vi kom uden at have bestilt bord i forvejen, men med et meget imødekommende personale var det ikke et problem. Ud fra et meget vel asorteret menukort besluttede vi os henholdsvis til en sweet dream til 134 kr. og en Popeye til 169 kr. Efter en kort ventepause med de nyeste magasiner, som var lagt tilgængelig for caféens kunder, fik vi serveret en fryd for øjet, og ikke mindst for ganen. Det er nok til den bedste brunch jeg har fået længe, og der er ellers blevet smagt på et par stykker med tiden, så jeg kan kun anbefale på det varmeste og sige: Prøv det, prøv det, prøv det.

Luna´s diner udefra

Luna´s diner udefra

En sweet dream

En sweet dream

 

En Popeye

En Popeye

 

Øko brunch på Toldboden

Posted by Tina | Posted in Brunch | Posted on 13-05-2011

Tags:, , , ,

0

Restaurant Julian som man kender fra Nationalmuseet har åbnet et nyt sted på toldboden, lige ved siden af Løgismose supermarked. De serverer en helt igennem fantastisk brunch. Langt det mest er økologisk og der er virkelig kredset for den gode smag med skinke fra slagter Munch på Skagen, æg fra Vallø – råvarerne bliver bare ikke meget bedre. Og når de så tilmed tilbyde at man kan sidde udendørs med udsigten over hele haven med Kastellet som nabo, så bliver det ikke meget bedre. Til gengæld er det heller ikke billigt, men dog alligevel populært nok til at det kan være svært at få et sæde, hvis man ikke har reserveret.

Link: Toldboden

Getaway på Gilleleje Badehotel

Posted by Tina | Posted in Hoteller | Posted on 15-11-2010

Tags:, , , ,

0

Vi trængte sådan til et lille mini ferie og hvad kunne være bedre end en tur på badehotel. Også selvom kalenderen sagde Novemeber. Så vi bookede os ind på Gilleleje Badehotel. Der er flere typer af værelser man kan vælge i mellem, men vi besluttede os for at snuppe en af deres såkaldte luksuslejligheder, fordi de alle har den fuld havudsigt. Og lad mig sige med det samme – vi blev ikke skuffede. Lejligheden var fantastisk. Oppe på skrænten med 180 graders panorama oversigt udover vandet -perfekt udsigt til Kullen. Luksuslejligheden består af hvad der vel bedst kan kaldes et alrum, men stort spisebord, stue og et køkken i et stort rum. Og med en stor pejs som naturlig rumdeler mellem stue og spisestue. Det hele indrettet smagfuldt med wegnerstole, B&O tv osv. Og køkkenet var i en liga for sig. Italiensk Boffi køkken fyldt op med Gaggenau hvidevarer. Men det var nu ikke vores plan at bruge køkkenet, så vi havde bestilt fuld forplejning i restauranten på hotellet. De to soveværelser der hørte med til lejligheden var lige så luksuriøse – Hästens senge og stramt skandinavisk design. Så lækkert.

Både morgenmad, frokost og aftensmad var helt perfekte – og blev alle indtaget i hotellets hyggelig restaurant. Morgenbordet som buffet og resten som bordservering i den høje klasse. Efter middagen havde personalet fyret op i pejsen i hotellets hyggestue, og vi kunne ikke stå for tilbuddet om at drikke resten af vores rødvin for den buldrende ild.

Vi endte med et par fantastisk dage, med masser af gåture i den meget smukke nordkyst natur.

Lørdagsbrunch

Posted by Tina | Posted in Brunch, Cafeer, Søndagsmad | Posted on 05-09-2010

Tags:, , , ,

0

Vi trængte til en doven lørdag efter en fredag der blev lang og med lidt for meget rødvin. Det blev til skøn brunch på Cafe Strassen på Istedgade i det dejligste vejr. Sådan skulle alle weekend formiddage være…

Sophienberg Slot

Posted by Tina | Posted in Hoteller | Posted on 20-08-2010

Tags:, , , , , ,

0

Vi havde lyst til et smut væk fra hverdagen så vi tog på Sophienberg slot. Først en skøn køretur op ad Strandvejen og så ind på det smukke, smukke Sophienberg Slot og få vores værelse. Stedet er fantastisk renoveret og tager sig fantastisk ud på en sommerdag. Vi startede med en frokost på hotellets restaurant. Så lang gåtur i skoven der ligger lige bagved og en tur langs vandet. Aftensmanden blev også indtaget i hotellets restaurant, hvor vi fik fuld opmærksomhed da der var meget få gæster – givetvis fordi vi var der på en hverdag. Næsten morgen fik en kæmpe morgensmadsbuffet inden turen gik tilbage til arbejde og den virkelig verden igen. Perfekt break-away i køreafstand fra byen.

Dragsholm Slot – afslapning

Posted by Tina | Posted in Gourmet | Posted on 01-06-2010

Tags:, , , , , ,

0

Vi smuttede en tur på Dragsholm Slot forleden. Slottet ligger helt fantastisk placeret i Nordvestsjælland ud til Sejerøbugten. Slottet er i dag indrettet som hotel og restaurant og bliver ikke brugt til egentlig beboelse. Slottet har en alen lang historie, som vi aftalte at høre om på en rundvisning inden aftensmaden. Frokosten indtog vi i slottets spisehus som er tand mindre formel end restauranten, men stadigvæk vældig lækket. Vi fik urtemarinerede sild med løg, kapers og rugbrød til forret og oksekød på en slags risotto af hvedekerner med kornly ost til hovedret.

Resten af eftermiddagen brugte på en lang gåtur rundt i området. Kl. 18 mødtes vi guiden i slotgården og fik en super interessant rundvisning på slottet. Vi fik set både kapellet samt en masse af slottets sale, den indmurede dame og alt samme krydret med masser af historiske data. Aftensmaden var i slottets restaurant og vi havde bestil 5-retters menu og tog den tilhørende vinmenu med. Vi fik:

Snack inden maden: Et lille snobrød og et par asparges.
Foretten: Knuste nælder og let røget ymer med agurk og norske kammuslinger
Hovedretter:
Stegt pighvar med gåsefod, portulak og cremesauce
Dampede porrer med troldhede ask, ramsløg, kalvebrisler og mørkel sky
Grillede hvide asparges fra Søren Wiuff med urter fra parken, steg brød og emulsion af havesyre. Her var der ikke vin til men i stedet en spændende Aspargesøl fra Herslev bryghus.
Dessert: Sorbet af hvide roser og citrontimian med pocheret rabarber og viol-guf

Dagens derpå fik et dejlig morgenmåltid og vi spiste os også en god frokost inden turen gik tilbage til byen. Morgenmaden bød på juice, æg, yogurt, hjemmebagte boller og snegle. Frokosten var Kartoffelmad med aspargesmayonaise og karse og en glaseret unghane med porre, peberrod og brændt hø. Alt i alt et par dage med fantastiske mad oplevelse, hvor man tydeligt smager køkkenchef Claus Henriksens samarbejde med René Redzepi fra Noma.

Sauntehus Slotshotel – idyl ved Hornbæk

Posted by Tina | Posted in Fransk mad, Hoteller, Restauranter | Posted on 05-03-2010

Tags:, , ,

0

Sauntehus Slotshotel ligger tæt på Hornbæk i det skønne Nordsjælland. Vi checkede ind en torsdag i vintersæsonen og havde stort set hele hotellet for os selv. Vores værelse var rigtigt smukt og med alt der kan ønskes. Dejligt badeværelse, himmelseng og altan med den mest pragtfuld udsigt. Selve den gamle del af hotellet rummer restauranten, hvor vi indtog vores aftensmad. Vi fik en på forhånd planlagt tre-rettes menu, serveret på en meget smagfuld borddækning. Vinen vi drak til maden fandt vi sammen med tjeneren i den velassorterede vinkælder. Efter middagen blev der serveret kaffe og avec i pejsestuen. Alt i alt en rigtig dejlig romantisk oplevelse. Hotellets gamle afdeling har en romantisk charme man kun sjældent oplever – både ud og inde, samt en fantastisk beliggenhed der indbyder til lange gåture på stranden (2,5 km), Hornbæk by eller Hornbæk Plantage. Helt perfekt til en romantisk weekend med kæresten.