Posted by Tina | Posted in Dansk mad | Posted on 15-05-2011
0
At træde ind i M.G.Petersens familiehave på Pile Alle er nærmest at som at træde ind i en gammel dansk film, hvor sommervejret altid er perfekt og hvor alle er glade. Vi smuttede forbi en tidlig søndagaften, ikke helt sommervarmt endnu, men der var varmelamper i haven så det gik. Programmet var enkelt – stegtflæsk og persillesovs, all you can eat. Dertil en stor fadøl. Perfekt doven søndag. Stegt flæsk ad libitum kostede 130 kr og var hver en krone værd.

Link: M.G.Petersens Familiehave
Posted by Tina | Posted in Dansk mad, Restauranter | Posted on 20-06-2009
0
Husmann’s Vinstue er muligvis ikke et klassisk bud på en romantisk frokost, men igen – af og til så er netop forandring der fryder. Husmanns er en gammel Københavner klassiker der ligger i Lars Bjørnsstræde, i den gamle og hyggelig del af København centrum. Frokost restauranten er fra 1888 og man har på fornemmelsen at dens udtryk ikke er ændret meget gennem tiden.
Vi havde bord til en klassisk dansk frokost en lørdag hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Restauranten ligger et par trin nede fra Lars Bjørnsstræde og så snart man kommer ind fornemmer man hvordan stedet emmer af historie. Her er heller ingen overraskelser på menukortet, men skønne gensyn med klassiske udgaver af det danske smørrebrød. Vi valgte os den helt store omgang og selvfølgelig med både snaps og pilsner til. Mens vi ventede kunne vi sidde og hygge os med at læse lidt om stedet historie, hvor vi blandet lærte at kvinder først fik adgang til Husmann’s i 1981! Og læse historien om Simon Spies udskejelser på stedet.
Man finder nok ikke et meget mere stemningsfyldt sted at inviterer kæresten på frokost end Husmann’s, men det kræver at man man ikke har forskrækkelse over tanken om indtage højt belagt smørrebrød, øl og snaps for på Humanns er der ingen lette salater eller cafe latte at få
Men hvis det er opfyldt så er både stedet og maden helt igennem en perfekt oplevelse, hvor man sagtens fornemmer historiens vingesus.
Besøg Husmanns hjemmeside