Sauntehus Slotshotel – idyl ved Hornbæk
Skrevet af Tina | Kategori Fransk mad, Hoteller, Restauranter | Dato 05-03-2010
Tags: Hornbæk, natur, strand, weekend
0
Sauntehus Slotshotel ligger tæt på Hornbæk i det skønne Nordsjælland. Vi checkede ind en torsdag i vintersæsonen og havde stort set hele hotellet for os selv. Vores værelse var rigtigt smukt og med alt der kan ønskes. Dejligt badeværelse, himmelseng og altan med den mest pragtfuld udsigt. Selve den gamle del af hotellet rummer restauranten, hvor vi indtog vores aftensmad. Vi fik en på forhånd planlagt tre-rettes menu, serveret på en meget smagfuld borddækning. Vinen vi drak til maden fandt vi sammen med tjeneren i den velassorterede vinkælder. Efter middagen blev der serveret kaffe og avec i pejsestuen. Alt i alt en rigtig dejlig romantisk oplevelse. Hotellets gamle afdeling har en romantisk charme man kun sjældent oplever – både ud og inde, samt en fantastisk beliggenhed der indbyder til lange gåture på stranden (2,5 km), Hornbæk by eller Hornbæk Plantage. Helt perfekt til en romantisk weekend med kæresten.
















