Posted by Tina | Posted in Fransk mad | Posted on 21-12-2010
0
Her til aften indtog manden og jeg vores aftenmad på Kenn Husted nyeste skud på stammen af restauranter, nemlig Adendum. Stedet ligger på Snorresgade i enden lige ud til Islands Brygge. Nu var vi der jo på en kold, snedækket vinterdag, men man kan sagtens alligevel fornemme, hvor skønt der må være når der er borde på den lille plads ude foran, men med -6 C så var vi nu glade for det var indendøre det foregik. Vi gik direkte efter aftens Tapas tallerken, som var både nytænkende og spændende. 200 kr for den, hvilket må siges at være meget rimeligt. Her var ikke tale om klassiske spanske tapas, men mere bare fem småretter – en med spansk skinke – resten nok mere dansk/franske f.eks. ande confit m. rødkål, foie gras med knækbrød. Og smagen var lige i skabet omend manden er mere glad for foie gras end jeg. Til fik vi en god flaske fransk rødvin.
Vi kunne ikke nøjes og hoppede også på en dessert tallerken. Her var der tre forskellige: Æbleskiver, et stykke kage og en kop Ris a la Mande. Mums. Prisen for desserten var 100 kr.
Stemningen er cityboheme og tilbagelænet – tydeligvis masser af brygge lokale stamkunder, men det er bestemt ikke at klage over. Vi havde en dejlig aften.

Posted by Tina | Posted in Fransk mad, Restauranter | Posted on 30-03-2010
0
Forleden havde vi bestilt et bord på Le Sommerlier og det var godt nok en skøn oplevelse. Restauranten ligger på Bredgade midt i København centrum, og har efterhånden eksisteret i en del år. Vi ankom og blev modtaget godt – en tjener tog vores jakker og vi fik anvist vores bord. Efter at have kigget lidt på menukortet, besluttede vi os for at tage deres 3-retters menu, og mens vi ventede kunne vi nyde de super smagfulde lokale, men smukke gamle fransk plakater på væggene. Det lykkes perfekt med at skabe de perfekte rammer til brasserie. Vi lagede ud med en kartoffelcremesuppe med parmasan og kammusling til forret. Hovedretten var en oksemørbrad med jordskokker, pommes fondant og peber sauce. Til dessert fik vi tre forskellige sorbets og et glas sauterne. Udover maden fik vi et par gode vine og det var en helt igennem fantastisk middag. Restauranten var tæt på helt besat og emmede af liv. Hvis du virkelig vil forkæle din kæreste med fantastisk mad, smukke rammer og en pragtfuld oplevelse, så går du ikke galt i byen med et besøg på Le Sommerlier.
-
-
Posted by Tina | Posted in Fransk mad, Restauranter | Posted on 11-03-2010
0
Engang hed den Sletten Kro, men nu er den blevet overtaget af Rune Jochumsen og Kristian Møller, som er holdet bag Formel B. Jeg har aldrig besøgt stedet før, og kender derfor intet til hvordan stedet var, inden overtagelsen. Vi var der en vinterkold aften, men hvilken aften det endte med at blive…
Vi var der i forbindelse med et større arrangement fik serveret en fuld menu bestående af tre retter samt tilhørende vinmenu, og vi blev virkelig forkælet. Maden er helt i top, betjeningen det samme, og alt omkring oplevelsen var meget, meget smagfuld og lækker.
Man bliver overrasket over prisniveauet og det er til den positive side…Eks.3-retters menu for 400,- og 4-retters menu for 500,.
Rigtigt dejligt sted til en overraskelses date, eller bare ren forkælelse af kærsten
Besøg Restaurant Sletten
Posted by Tina | Posted in Fransk mad, Restauranter | Posted on 11-03-2010
0
Igår spiste vi på restaurant Søren K, som ligger i Det Kongelige Bibliotek, nok bedre kendt som Den Sorte Diamant. Det var en fornøjelse – vi benyttede lejligheden til først at nyde den utrolig smukke bygning, inden vi gik ind i restauranten og fik vores bord. Restaurant Søren K har en af de smukkest beliggenheder – lige ud til Københavns Havn, og bordet vi fik var et bord ved vinduet , hvor vi havde fornøjelse af hele panorama udsigten. Vi lod os nøje med to retter: bagt torsk med et glas hvidvin til forret, og stegt oksefillet med svampe, jordskokker og kartoffelkroketter samt en svampesovs og et glas rødvin til hovedret. Vi var ikke til dessert, sprang den over og fik istedet en kande stempelkaffe. Hele menuen var en dejlig oplevelse, men det var udsigten til langebro og over haven som virkelig gjorde sit indtryk. Vi havde fornøjelsen af sidde og betragte hvordan stemningen langsomt skiftede da dagen blev til aften. En mere skøn og romantisk byudsigt er svær at forestille sig.
Stedet var godt besøgt og gav et hyggeligt indtryk, selvom det ligger i en kæmpe bygning. Alt i alt et skønt sted til en kæreste middag.
-
-
Cafe Øieblikket som vi dog ikke fik prøvet
-
-
Hovedretten – Stegt oksefillet med bagte jordskokker, kartoffelkroketter og en svampesauce
Sauntehus Slotshotel ligger tæt på Hornbæk i det skønne Nordsjælland. Vi checkede ind en torsdag i vintersæsonen og havde stort set hele hotellet for os selv. Vores værelse var rigtigt smukt og med alt der kan ønskes. Dejligt badeværelse, himmelseng og altan med den mest pragtfuld udsigt. Selve den gamle del af hotellet rummer restauranten, hvor vi indtog vores aftensmad. Vi fik en på forhånd planlagt tre-rettes menu, serveret på en meget smagfuld borddækning. Vinen vi drak til maden fandt vi sammen med tjeneren i den velassorterede vinkælder. Efter middagen blev der serveret kaffe og avec i pejsestuen. Alt i alt en rigtig dejlig romantisk oplevelse. Hotellets gamle afdeling har en romantisk charme man kun sjældent oplever – både ud og inde, samt en fantastisk beliggenhed der indbyder til lange gåture på stranden (2,5 km), Hornbæk by eller Hornbæk Plantage. Helt perfekt til en romantisk weekend med kæresten.