Populære indlæg

Sauntehus Slotshotel - idyl ved Hornbæk Sauntehus Slotshotel ligger tæt på Hornbæk i det skønne Nordsjælland. Vi checkede ind en torsdag i vintersæsonen og havde stort set hele hotellet for os selv. Vores værelse var rigtigt smukt og...

Læs mere...

Cafe Bizzaro Cafe Bizzaro ligger på indre Amager og en hyggelige mindre cafe, der både serverer brunch, frokost og aftensmad. Der er flere rum i cafeen så man kan nemt finde et hjørne hvor man kan sidde lidt for...

Læs mere...

Creative space på Gammel Kongevej

Skrevet af Tina | Kategori Aktiviteter, Jul | Dato 13-12-2011

0

Creative Space udefra

Creative Space udefra

På Gammel Kongevej 154 på Fredeiksberg, ligger denne sjove butik der giver mulighed for den frie fantasi. Creative Space er samtidig en oplagt mulighed for lidt hyggeligt samvær med kærsten, veninden eller svigermor i denne travle tid, eller hvis man skal holde en polteraben for konceptet går ud på at man sætter sig ved et af de opstillet borde og maler på porcelæn. Man får en snert af flash back fra de gode gamle dage hvor man kunne vælge porcelænsmaling på ungdomsskolen, her er bare ret meget hyggeligere.

 

Selv skiltet ser hyggeligt ud

Selv skiltet ser hyggeligt ud

 

Værsgo og sæt dig!

Værsgo og sæt dig!

Stort udvalg i farver

Stort udvalg i farver



The Dee Diner

Skrevet af Tina | Kategori Amerikansk, Brunch | Dato 25-11-2011

Tags: ,

0

Er man til amerikansk mad og stemning af rockabilly, så er det et must at besøge The Dee Diner på Vigerslev Allé 124 i Valby. The Dee Diner har ikke placeringen med sig, men når man kommer ind, er det ligesom at komme til USA i 50érne og så er placeringen lige meget.

Personalet er meget venlig og imødekommende, og så er der lige den detalje at de er klædt i tøj som leder ens tanker hen mod filmen Grease

 

Uhmm morgenmad

Uhmm morgenmad

Jeg er specielt vild med deres morgen mad som hedder Kulkan breakfast, men deres burger er heller ikke af vejen.

 

The Dee Diner har åbent mandag-fredag 9.00-21.00

og lørdag-søndag 8.00-21.00

og der kan ikke bestilles bord

 

Hyggelige Tivoli i julen

Skrevet af Tina | Kategori Jul | Dato 16-11-2011

0

Ren kærlighed

Ren kærlighed

Er der noget mere romantisk end en tur i Tivoli? Jeg synes næsten at Tivoli er hyggeligst om vinteren, selvom man også fryser lidt. Så er det, at gå rundt mellem boder og forlystelser der er særligt pyntet op i anledning af julen, noget helt specielt. Og når man så er næsten ikke orker at se på mere julestads, så runde turen af med at sætte sig ind på en af café for at og få gløgg, cacao eller kaffe og bare sidde og nyde alle lysene og hjerterne som er hængt op alle vegne. Ren Idyl!

Nimb med lysende svaner

Nimb med lysende svaner

Russisk tema i Tivoli

Russisk tema i Tivoli

 

Juleboder

Juleboder

God stemning

God stemning

 

Lidt sødt i form af muffins

Lidt sødt i form af muffins

Kærlighed i træerne

Kærlighed i træerne

 

 

Efterårsferie i London og Oxford

Skrevet af Tina | Kategori Storbyer | Dato 28-10-2011

0

Hvis du står og skal på efterårsferie i London er en smuttur til Oxford helt klart at anbefale. Byen er super hyggelig med alle sine gamle kollegie-bygninger og skæve huse. Byen emmer af gamle dage og byder samtidig også på gode shoppe-muligheder.

Prøv for eksempel europas ældste kaffebar på High Street, eller gå en tur i en af universitetshaverne man kan simpelthen ikke undgå at blive revet med af den gode stemning.

Der går tog fra Paddington station hver halve time til Oxford, og det samme når man skal tilbage igen. Turen tager kun 50 min. og koster omkring 75 kr. og er et dejligt afbræk fra Londons hektiske gader.

Leder tankerne hen på Harry Potter

Leder tankerne hen på Harry Potter

High Street i Oxford

High Street i Oxford

Europas ældste kaffebar

Europas ældste kaffebar

Sådan ser nutiden menu ud på kaffebaren

Sådan ser nutidens menu ud på kaffebaren

 

 

 

 



Luna´s diner, fantastisk brunch

Skrevet af Tina | Kategori Brunch, Cafeer, Søndagsmad | Dato 29-08-2011

Tags: , , , ,

0

Da jeg havde hørt fra nogle veninder om en hyggelig lille café på Christianshavn, tænkte jeg, at der måtte jeg da invitere min mand hen. Så i søndags gik turen til Luna´s diner på Sankt Annæ gade 5 på Christianshavn. Vi kom uden at have bestilt bord i forvejen, men med et meget imødekommende personale var det ikke et problem. Ud fra et meget vel asorteret menukort besluttede vi os henholdsvis til en sweet dream til 134 kr. og en Popeye til 169 kr. Efter en kort ventepause med de nyeste magasiner, som var lagt tilgængelig for caféens kunder, fik vi serveret en fryd for øjet, og ikke mindst for ganen. Det er nok til den bedste brunch jeg har fået længe, og der er ellers blevet smagt på et par stykker med tiden, så jeg kan kun anbefale på det varmeste og sige: Prøv det, prøv det, prøv det.

Luna´s diner udefra

Luna´s diner udefra

En sweet dream

En sweet dream

 

En Popeye

En Popeye

 

Sommerdag på Høegs

Skrevet af Tina | Kategori Cafeer, Dansk mad, Frokost | Dato 05-07-2011

Tags: ,

0

En hyggelig sommerferiedag på Høegs på Vesterbro med min mand, hvor vi fik en kylling-sandwich, en gammeldags kartoffelmad og et stykke med fiskefillet, og til at skylle ned med Antons hyldeblomst.

Anton-hyldeblomstdrik
Anton-hyldeblomstdrik

Vi sad udenfor, og trods den lidt kedelige beliggenhed på Enghavevej, er Høegs et rigtigt hyggeligt sted og maden er lidt mere end bare cafémad som alle andre steder. Vi betalte for to stykker smørebrød kr 40,- og for en kyllingesandwich kr. 79,-. Der var hurtig og venlig betjening. Høegs er absolut en café vi skal på igen.

Kartoffelmad
Kartoffelmad
Høegs kyllinge-sandwich kaldet "Kyllingen"
Høegs kyllinge-sandwich kaldet “Kyllingen”

M.G.Petersens familiehave

Skrevet af Tina | Kategori Dansk mad | Dato 15-05-2011

Tags: , ,

0

At træde ind i M.G.Petersens familiehave på Pile Alle er nærmest at som at træde ind i en gammel dansk film, hvor sommervejret altid er perfekt og hvor alle er glade. Vi smuttede forbi en tidlig søndagaften, ikke helt sommervarmt endnu, men der var varmelamper i haven så det gik. Programmet var enkelt – stegtflæsk og persillesovs, all you can eat. Dertil en stor fadøl. Perfekt doven søndag. Stegt flæsk ad libitum kostede 130 kr og var hver en krone værd.

Link: M.G.Petersens Familiehave



Øko brunch på Toldboden

Skrevet af Tina | Kategori Brunch | Dato 13-05-2011

Tags: , , , ,

0

Restaurant Julian som man kender fra Nationalmuseet har åbnet et nyt sted på toldboden, lige ved siden af Løgismose supermarked. De serverer en helt igennem fantastisk brunch. Langt det mest er økologisk og der er virkelig kredset for den gode smag med skinke fra slagter Munch på Skagen, æg fra Vallø – råvarerne bliver bare ikke meget bedre. Og når de så tilmed tilbyde at man kan sidde udendørs med udsigten over hele haven med Kastellet som nabo, så bliver det ikke meget bedre. Til gengæld er det heller ikke billigt, men dog alligevel populært nok til at det kan være svært at få et sæde, hvis man ikke har reserveret.

Link: Toldboden

Øko Wok på Vesterbrogade

Skrevet af Tina | Kategori Thaimad, Uden kategori | Dato 25-01-2011

Tags: ,

1

På hjørnet af Vesterbrogade og Enghavevej ligger Wok. Wok er en økologisk thai-takeaway, dog med mulighed for at spise sin mad på barstol ved disk med udsigt over Vesterbrogade. Vi gad ikke lave noget eller gå ud forleden, og besluttede os for takeaway fra Wok. Og det blev vi bestemt ikke skuffede over. Vi taler den lækre thaimad, fantastisk velsmagende og med et udseende der bare indbyder til mere. Vi snuppede to hovederetter – en med stegte ris og en nudelret samt en omgang forårsruller til starters. Det var mere end rigeligt, vi kunne have nøjes med en forret og en hovedret. Thumbs up til Wok – der kommer vi til at komme mange flere gange.

Besøg Wok

Adendum – mere tapas

Skrevet af Tina | Kategori Fransk mad | Dato 21-12-2010

Tags:

0

Her til aften indtog manden og jeg vores aftenmad på Kenn Husted nyeste skud på stammen af restauranter, nemlig Adendum. Stedet ligger på Snorresgade i enden lige ud til Islands Brygge. Nu var vi der jo på en kold, snedækket vinterdag, men man kan sagtens alligevel fornemme, hvor skønt der må være når der er borde på den lille plads ude foran, men med -6 C så var vi nu glade for det var indendøre det foregik. Vi gik direkte efter aftens Tapas tallerken, som var både nytænkende og spændende. 200 kr for den, hvilket må siges at være meget rimeligt. Her var ikke tale om klassiske spanske tapas, men mere bare fem småretter – en med spansk skinke – resten nok mere dansk/franske f.eks. ande confit m. rødkål, foie gras med knækbrød. Og smagen var lige i skabet omend manden er mere glad for foie gras end jeg. Til fik vi en god flaske fransk rødvin.

Vi kunne ikke nøjes og hoppede også på en dessert tallerken. Her var der tre forskellige: Æbleskiver, et stykke kage og en kop Ris a la Mande. Mums. Prisen for desserten var 100 kr.

Stemningen er cityboheme og tilbagelænet – tydeligvis masser af brygge lokale stamkunder, men det er bestemt ikke at klage over. Vi havde en dejlig aften.

Biscaya Tapas Bar

Skrevet af Tina | Kategori Spansk mad | Dato 20-12-2010

Tags:

0

Forleden tog vi hele familien på Biscaya Tapas Bar som ligger i Jernbanegade i indre by. Restauranten ligger perfekt, når man som os besøger den inden en biograftur. Vi bestilte alle tre deres store Tapas menu, hvor man får 11 forskellige tapas samt en dessert, og vi fik et super skønt udvalg. Der var alt hvad hjertet kunne begære og så stor variation at der helt sikkert er noget til alle. Betjeningen og stedet var fint uden at være prangende. Vi dykkede ikke ned i deres vinkort, der ellers bød på rigelig spanske lækkerier, men snuppede i stedet et par San Miguel. Alt i alt en dejlig oplevelse.

Getaway på Gilleleje Badehotel

Skrevet af Tina | Kategori Hoteller | Dato 15-11-2010

Tags: , , , ,

0

Vi trængte sådan til et lille mini ferie og hvad kunne være bedre end en tur på badehotel. Også selvom kalenderen sagde Novemeber. Så vi bookede os ind på Gilleleje Badehotel. Der er flere typer af værelser man kan vælge i mellem, men vi besluttede os for at snuppe en af deres såkaldte luksuslejligheder, fordi de alle har den fuld havudsigt. Og lad mig sige med det samme – vi blev ikke skuffede. Lejligheden var fantastisk. Oppe på skrænten med 180 graders panorama oversigt udover vandet -perfekt udsigt til Kullen. Luksuslejligheden består af hvad der vel bedst kan kaldes et alrum, men stort spisebord, stue og et køkken i et stort rum. Og med en stor pejs som naturlig rumdeler mellem stue og spisestue. Det hele indrettet smagfuldt med wegnerstole, B&O tv osv. Og køkkenet var i en liga for sig. Italiensk Boffi køkken fyldt op med Gaggenau hvidevarer. Men det var nu ikke vores plan at bruge køkkenet, så vi havde bestilt fuld forplejning i restauranten på hotellet. De to soveværelser der hørte med til lejligheden var lige så luksuriøse – Hästens senge og stramt skandinavisk design. Så lækkert.

Både morgenmad, frokost og aftensmad var helt perfekte – og blev alle indtaget i hotellets hyggelig restaurant. Morgenbordet som buffet og resten som bordservering i den høje klasse. Efter middagen havde personalet fyret op i pejsen i hotellets hyggestue, og vi kunne ikke stå for tilbuddet om at drikke resten af vores rødvin for den buldrende ild.

Vi endte med et par fantastisk dage, med masser af gåture i den meget smukke nordkyst natur.

Mother – pizza i kødbyen

Skrevet af Tina | Kategori Italiensk mad | Dato 02-10-2010

Tags: , , ,

0

Forleden orkede jeg ikke og lave mad, så vi ville ud i stedet. Så er spørgsmålet altid – hvor skal vi hen? Den aften blev svaret forholdsvis nyåbnede Mother i Kødbyen. Vi havde af gode grunde ikke booket bord, da det var en pludselig indskydelse, men vi ventede kun 2 minutter før vi fik anvist et bord. Lokalet fremstår lidt råt på den fede måde og er domineret af en enorm træfyret pizzaovn bag disken, men frit udsyn til produktionen.

Vi sprang over forret og bestilte blot lidt brød, mens vi kiggede spisekort. Ikke et stort kort, og vi var begge til pizza. Og pizza fik vi. Og pragtfulde så de både ud og smagte – og med dejlig italiensk øl til. Fremragende sted til en lowkey date, en hurtig beslutning som os eller mad med vennerne inden man skal ud. Og stemningen var super og betjeningen fin.

Mother er pizza som vores mor ville have lavet det – hvis hun altså var meget hip og fra Italien…

Lørdagsbrunch

Skrevet af Tina | Kategori Brunch, Cafeer, Søndagsmad | Dato 05-09-2010

Tags: , , , ,

0

Vi trængte til en doven lørdag efter en fredag der blev lang og med lidt for meget rødvin. Det blev til skøn brunch på Cafe Strassen på Istedgade i det dejligste vejr. Sådan skulle alle weekend formiddage være…

Sophienberg Slot

Skrevet af Tina | Kategori Hoteller | Dato 20-08-2010

Tags: , , , , , ,

0

Vi havde lyst til et smut væk fra hverdagen så vi tog på Sophienberg slot. Først en skøn køretur op ad Strandvejen og så ind på det smukke, smukke Sophienberg Slot og få vores værelse. Stedet er fantastisk renoveret og tager sig fantastisk ud på en sommerdag. Vi startede med en frokost på hotellets restaurant. Så lang gåtur i skoven der ligger lige bagved og en tur langs vandet. Aftensmanden blev også indtaget i hotellets restaurant, hvor vi fik fuld opmærksomhed da der var meget få gæster – givetvis fordi vi var der på en hverdag. Næsten morgen fik en kæmpe morgensmadsbuffet inden turen gik tilbage til arbejde og den virkelig verden igen. Perfekt break-away i køreafstand fra byen.

Halvandet strandbar

Skrevet af Tina | Kategori Søndagsmad | Dato 15-08-2010

Tags: , , , ,

0

Det har for mig ikke været rigtig sommer, før man har siddet en eftermiddag i solen på Halvandet på Holmen. Den dag blev så i dag. Vi tog der ud en sen eftermiddag for at nyde det gode vejr og få noget at spise. Det blev til en spand med Corona øl, en gang Nachos og en stor bøf bearnaise. Og hvis vejret ellers er der så finder man ikke mange spisesteder med en bedre udsigt. Maden er fra deres grill og udemærket (men heller ikke mere) og betjeningen er høflig selvbetjening. Man bestiller i baren og får udleveret en bipper der så signalere hvornår man kan hente sin mad på disken i køkkenet. Meget afslappet og meget sommer-i-københavn.

Dragsholm Slot – afslapning

Skrevet af Tina | Kategori Gourmet | Dato 01-06-2010

Tags: , , , , , ,

0

Vi smuttede en tur på Dragsholm Slot forleden. Slottet ligger helt fantastisk placeret i Nordvestsjælland ud til Sejerøbugten. Slottet er i dag indrettet som hotel og restaurant og bliver ikke brugt til egentlig beboelse. Slottet har en alen lang historie, som vi aftalte at høre om på en rundvisning inden aftensmaden. Frokosten indtog vi i slottets spisehus som er tand mindre formel end restauranten, men stadigvæk vældig lækket. Vi fik urtemarinerede sild med løg, kapers og rugbrød til forret og oksekød på en slags risotto af hvedekerner med kornly ost til hovedret.

Resten af eftermiddagen brugte på en lang gåtur rundt i området. Kl. 18 mødtes vi guiden i slotgården og fik en super interessant rundvisning på slottet. Vi fik set både kapellet samt en masse af slottets sale, den indmurede dame og alt samme krydret med masser af historiske data. Aftensmaden var i slottets restaurant og vi havde bestil 5-retters menu og tog den tilhørende vinmenu med. Vi fik:

Snack inden maden: Et lille snobrød og et par asparges.
Foretten: Knuste nælder og let røget ymer med agurk og norske kammuslinger
Hovedretter:
Stegt pighvar med gåsefod, portulak og cremesauce
Dampede porrer med troldhede ask, ramsløg, kalvebrisler og mørkel sky
Grillede hvide asparges fra Søren Wiuff med urter fra parken, steg brød og emulsion af havesyre. Her var der ikke vin til men i stedet en spændende Aspargesøl fra Herslev bryghus.
Dessert: Sorbet af hvide roser og citrontimian med pocheret rabarber og viol-guf

Dagens derpå fik et dejlig morgenmåltid og vi spiste os også en god frokost inden turen gik tilbage til byen. Morgenmaden bød på juice, æg, yogurt, hjemmebagte boller og snegle. Frokosten var Kartoffelmad med aspargesmayonaise og karse og en glaseret unghane med porre, peberrod og brændt hø. Alt i alt et par dage med fantastiske mad oplevelse, hvor man tydeligt smager køkkenchef Claus Henriksens samarbejde med René Redzepi fra Noma.

Promenaden – Frederiksberg Alle

Skrevet af Tina | Kategori Cafeer | Dato 04-05-2010

Tags: , , , ,

0

Vi snuppede årets første frokost i det fri på Cafe Promenaden på Frederiksberg Allé. Frederiksberg Allé er, når solen ellers skinner, det tætteste man kommer på en Parisisk Boulevard i københavn..Vi valgte cafeéns clubsandwich, som var meget lækker, dog lidt usædvanlig da der var hældt chips ud over den. Et fint lille sted til fornuftige penge.

Biomio – Halmtorvet remixed

Skrevet af Tina | Kategori Dansk mad, Restauranter, Thaimad | Dato 04-05-2010

Tags:

0

Biomio er et super hyggeligt sted på den storbyagtige måde. Man sidder ved høje langborde på barstole og maden bestiller man direkte hos en af kokkene ved det store åbne køkken. Meget uhøjtideligt og man kan både invitere kæreste eller svigermor med. Vi bestilte to forskellige thai-retter men desværre skuffede maden en hel del, den var kedeligt og meget kønsløs.  Heldigvis opvejede desserten , som var hjemmelavet æblekompot, så det ikke var helt spildte penge.

Spiseloppen – lyst til at prøve andre rammer?

Skrevet af Tina | Kategori Restauranter | Dato 15-04-2010

Tags: , ,

1

Tirsdag havde vi bord på Spiseloppen. Spiseloppen er en restaurant der ligger på Christiania på Amager. Hvis man eller ens kæreste ikke har oplevet fristanden og er klar på at få en oplevelse udover bare det at spise noget god mad sammen, så er Spiseloppen et godt bud, fordi man får en god anledning til at gå en tur på Christiana enten før eller efter maden. Hvis Christiania slet ikke er noget for en, så kan jeg trøste med at restauranten ligger lige ved indgangen, så hvis man helt er fri kan man nøjes at gå et par hundrede meter derinde.

Selve restauranten virker lidt speciel udefra. Den dele indgang med spillestedet Loppen og selve indgange og opgangen til 2.sal, hvor den ligger, er totalt overmalet af grafitti – og vi taler så overmalet at godt kan komme i tvivl om hvad farven væggen egentlig er indenunder. Alt det ændre sig drastiske når man træder inden for. Her kommer man ind i et stort lavloftet rum med masser af fri spær og bjælker. Det ligner (og er måske?) et af de gamle pakhuse og har sin helt egen charme.

Vi blev vist hen til vores bord og fik menukortet. Masser af dejlig ting at vælge i mellem, men tro ikke at det er et særligt billigt sted bare fordi det ligger på Christiania for det er det ikke. Forretter koster omkring 60-75 kr og hovedretter er mellem 130-250 kr.

Vi fik henholdsvis grillet spyd med rejser og andebryst til forret og til hovedret et stort stykke skønt oksekøb, med guacamole og nachos til – her til en god flaske rødvin og en karaffel vand. Alt i alt lød vores regning på ca. 1000 kr og det var en god oplevelse selvom betjening havde lidt problemer med at tage i mod vores bestilling fordi hun hverken forstod dansk eller engelsk, men det endte med at gå.

Vi blev hængende et stykke tid efter vi var færdige med at spise og fik et par øl, indtil omkring kl. 22, hvor dødsmetal lydprøver fra spillestedet Loppen nedenunder, fik gjort det umuligt at tale sammen. Det var vores cue til at komme afsted og videre.

Prøv det – både for maden, stedet og staden!

Hovedret

Hovedret - beklager det mørke foto